Niveau2
Lillevangsvej 6C
3700 Rønne

Tlf.: 56903090
Mail: mail@niveau2.dk


Hvem
Den 1. januar 2009 startede niveau2 aps, som ny grafisk virksomhed på Bornholm. Niveau2 blev resultatet af en sammenlægning af Grafisk Hus ApS, Burgundia tryk ApS og Tidendes Tryk, som alle var ejet af Bornholms Tidende A/S.

Hvorfor
I 2007 købte Bornholms Tidende A/S Burgundia tryk ApS, og stod herefter med 3 konkurrerende grafiske virksomheder som var placeret på tre forskellige adresser, med et fælles bogbinderi på en fjerde adresse. Derfor var den eneste logiske løsning at sammenlægge virksomhederne under et nyt navn, og flytte den grafiske afdeling samt trykkeri og bogbinderi til en fælles adresse. Da Bornholms Tidende A/S havde ledige lokaler i domicilet på Lillevangsvej 6, var dette en oplagt løsning til sammenlægningen.

Hver af de tre oprindelige virksomheder havde sine egne spidskompetencer, og disse blev ved sammenlægningen styrket betragteligt, samtidig med at man fik etableret en mere effektiv og alsidig grafisk virksomhed.

Hvordan
Et tidligere lagerrum på 350 kvadrameter, blev malet fra gulv til loft, og der blev etableret 5 arbejdspladser til de kommende grafikere. Nogle små tilstødende rum, egnede sig perfekt til placering af servere og printere, og herved var basis for kundemodtagelse og møder på plads. På trykdelen, blev Tidende tryk’s maskiner afhændet, hvorefter trykmaskiner og pladeudstyr blev flyttet fra Burgundia tryk på Sandemandsvej til Tidende tryk’s lokaler ligeledes på Lillevangsvej 6. Bornholms Tidende’s bogbinderi blev også flyttet til ledige lokaler på Lillevangsvej 6, og sluttede cirklen ved at gøre niveau2 til en full-service grafisk virksomhed med kompetencer indenfor alt fra grafisk design og fotografering til trykning og færdiggørelse af en meget bred vifte af produkter.

Hvad så
Siden starten i 2009, har niveau2 arbejdet hårdt på at udvide sin portefølje blandt andet med et bredt sortiment af storformatprint på mange forskellige stoffer og papirkvaliteter. Nyeste tilføjelse er en Xerox Docucolor 252 produktionsprinter, som muliggør at vi kan producere alt fra visitkort til A3 plakater i små oplag til fornuftige penge.