Niveau2
Lillevangsvej 6C
3700 Rønne

Tlf.: 56903090
Mail: mail@niveau2.dk


Primo august 2010 blev en Xerox Docucolor 252 produktionsprinter installeret i vores lokaler på Lillevangsvej 6c. Denne maskine repræsenterer en mindre revolution for niveau2, da den muliggør produktion af et stort udvalg af tryksager i små oplag.

Printeren blev udvalgt efter sammenligning af prøvetryk lavet på flere konkurrerende maskiner, og den havde uden sammenligning den klart bedste trykkvalitet. Med en opløsning på 2400 x 2400 dpi er kvaliteten på højde med offsettryk, og efter en kort indkøring er vi meget stolte at den kvalitet vi kan frembringe. Et maksimalt papirformat på 32 x 45 cm gør det muligt at printe A3 plakater med tryk til kant, og med en maksimal papirgramvægt på 300g er visitkort, postkort og meget andet også muligt.

Maskinen har en produktionshastighed på 3.000 A4 ark i timen, hvilket giver os mulighed for at levere hurtigt og billigt.

Docucolor 252'eren er udstyret med en enestående kopienhed med dokumentfremfører, der giver os mulighed for at tage fremragende kopier direkte fra papiroriginaler hvad enten det er fra et enkelt ark, eller flere hundrede.